DYRK.NU - læg en plan for din køkkenhave

Kom godt i gang med medlemsfunktionerne i DYRK.nu

DYRK.nu.

Som PØ-medlem kan du nu oprette en plan for din køkkenhave, holde styr på datoer for såning, samle dine noter ét sted og beregne sædskifteplan.

Guiden hjælper her hjælper dig trin-for-trin med at komme godt i gang med at bruge app’en.

dyrk.nu

Godt at vide om DYRK.nu

DYRK.nu er en køkkenhave-app, der gør det nemt at finde inspiration til, hvad du kan dyrke i køkkenhaven hvornår, samtidig med, at dyrkningsvejledninger kun er et klik væk.

Alle kan frit bruge DYRK.nu som opslagsværk.

Medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi har desuden adgang til særlige funktioner i app’en, der gør det nemmere at planlægge og holde styr på afgrøderne.

DYRK.nu er en såkaldt web-app. Det betyder, at du ikke finder den i din app-store, men på www.dyrk.nu. I menuen øverst til højre (tre hvide streger) finder du en vejledning i, hvordan du får den ind på den telefons hjem-skærm. Når det er gjort, er det ligesom at bruge enhver anden app.

Inden vi går i gang med medlemsfunktionerne

Når du vil have adgang til de særlige medlemsfunktioner, skal du logge ind med medlemsnummer eller e-mail + det kodeord, som du bruger til at logge ind på foreningens medlemsportal.

Hvis du vinger af i boksen »husk mig«, slipper du for at logge på hver gang du bruger app’en.

Har du glemt dit kodeord? Du kan få et nyt tilsendt ifm. login på medlemsportalen (OBS: Ikke i selve DYRK.nu-app’en).

TIP: Når du skal skifte mellem funktioner i app’en skal du bruge menuen i øverste højre hjørne – det er de tre hvide streger på lysegrøn baggrund

Sådan kommer du igang

ikoner, praktisk Økologi (2)
Trin 1: Vælg Favoritter

Vælg »Mine Favoritter« i menuen. Her vælger du alle de afgrøder, som du måske kunne tænke dig at dyrke. Du kan kun vælge at så/plante afgrøder, der står på din favoritliste, så husk at få det hele med. TIP: Hvis du vil slette afgrøder fra favoritlisten skal du klikke på knappen »Vælg favoritter« og fjerne fluebenet

ikoner, praktisk Økologi (2)
Trin 2: Opret din køkkenhave

Vælg »Mine bede« i menuen App’en forstår et bed, som et område af køkkenhaven, der indgår i sædskiftet. Hvis du kører med 4-årigt sædskifte skal du altså opdele din køkkenhave i 4 bede. Du skal også skrive, hvor mange rækker, der kan sås/tilplantes i dit bed.

ikoner, praktisk Økologi (2)
Trin 3: Planlæg din køkkenhave

Vælg »Mine afgrøder« i menuen Når du vil planlægge køkkenhaven: Klik på »Tilføj afgrøde« og vælg en afgrøde – husk, at du kun kan vælge mellem afgrøder, som du har tilføjet »Mine favoritter«. Under »Bed/Række« angiver du, hvor du vil dyrke afgrøden. Hvis du får brug for lidt overblik over planen, kan du se hele bedplanen under menupunktet »Mine bedplaner«. TIP: Ved store, brede planter, som f.eks. squash, kan man evt. angive, at man dyrker 2 rækker (selvom det i virkeligheden kun er én). På den måde undgår man »tomme rækker« i planen

ikoner, praktisk Økologi (2)
Når du vil så/plante i køkkenhaven:

Hvis du ikke allerede har lavet en bedplan, skal du klikke på »Tilføj afgrøde« og vælg en afgrøde – husk, at du kun kan vælge mellem afgrøder, som du har tilføjet »Mine favoritter«. Angiv hvornår du har sået – app’en vurderer, hvornår det er tid at høste. Du kan vælge, om afgrøden skal dyrkes som første eller anden afgrøde. I feltet noter, kan du f.eks. notere sortsnavn, om planterne er forspirede, bemærkninger om vejret/temperaturen eller andre ting, der kan være nyttige, men svære at huske senere. – TIP: Du kan sagtens nøjes med at bruge DYRK.nu til at holde styr på datoer og noter om køkkenhaven fra år til år. Man skal ikke nødvendigvis bruge app’ens bedplan-funktioner

ikoner, praktisk Økologi (2)
TRIN 4: Få overblik over planen

Vælg »Mine bedplaner« i menuen Her får du oversigten over alt, hvad du har planlagt eller sået i køkkenhaven. Hvis du klikker på en afgrøde kan du tilføje dato og noter, eller du kan slette den helt. Du kan også printe bedplanen ud.

ikoner, praktisk Økologi (2)
Trin 5: Beregn sædskifte

Vælg »Beregn bedplan« i menuen. DYRK.nu-app’en kan her beregne en sædskifteplan ud fra dine bede og de afgrøder, du ønsker at dyrke (husk, at der kun kan vælges afgrøder, som er valgt som »Mine favoritter«.

ikoner, praktisk Økologi (2)
Hjælp os med at gøre DYRK.nu til et endnu bedre værktøj

DYRK.nu bygger som alt andet i Landsforeningen Praktisk Økologi på, at vi hjælper hinanden med at blive dygtigere og klogere. Har du et godt råd? Eller fundet på en smart måde at bruge app’en? Del det gerne i foreningens lukkede (kun for medlemmer) Facebookgruppe: Praktisk Økologi – i hverdagen. Støder du på fejl i app’en eller har forslag til den? Skriv til info@praktiskoekologi.dk

nyttehavep6119985, Kom igang med dyrk.NU - din personlige såkalender
Giftfri have - Praktisk Økologi

Giftfri Have

Få en giftfri have Den 22. marts 2015 lancerede vi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening ...
Læs mere →
undgå madspild det er også praktisk økologi

Undgå madspild – det er også Praktisk Økologi

Undgå madspild – det er også Praktisk Økologi Birte Brorson er medlem af bestyrelsen i ...
Læs mere →
dyrk.nu

DYRK.NU – læg en plan for din køkkenhave

DYRK.NU – læg en plan for din køkkenhave Kom godt i gang med medlemsfunktionerne i ...
Læs mere →
Scroll to Top