Pressemeddelser i Praktisk Økologi

Et bureaukratisk mareridt for lokale frøproducenter og forbud for bønder mod at bytte og sælge frø til hinanden. Det er to af de ting, det bliver svært at acceptere ved det nye forslag til frøforordning, der tirsdag den 10. december blev vedtaget i Rådet og nu sendes videre i EU til trilog-forhandlinger.

Truer mangfoldigheden og giver magt til industrien
Set fra helikopteren har vi nu en EU-forordning, der truer agrobiodiversiteten og favoriserer den agrokemiske lobby.

»Vi opfordrer virkelig ministrene til at komme til fornuft og lade være med at gøre livet sværere for dem, der dyrker afgrøder med stor mangfoldighed og fremmer et mere robust landbrug. Det er jo også dem, der sørger for diversiteten på vores tallerkener, så den nye forordning vil ramme helt skævt«, siger Louise Windfeldt, der er faglig sekretær i Foreningen Frøsamlerne. Foreningen er en af 242 medunderskriverne på et fælles brev til EU-ministrene, hvor de endnu engang opfordrer til at revidere teksten.

Trilog-forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om den nye »Forordning om produktion og markedsføring af plantereproduktivt materiale« begynder i det nye år.

Hverken regelforenkling eller proportionalitet
I stedet for at beskytte bønder og lokale frøproducenter vil de blive pålagt de samme bureaukratiske krav som forlanges af globale virksomheder. De nye regler for registrering, rapportering og sporbarhed vil ramme små producenter hårdest, og det kan ikke have været tanken med den »regelforenkling« og »ønske om proportionalitet«, der skulle være baggrund for forslaget.

Små producenter yder et uvurderligt bidrag til bevaring af gamle sorter og nicheafgrøder, der samtidig gøres tilgængelige for både forbrugere og professionelle avlere. På trods af et lille dyrkningsareal og få medarbejdere tilbyder de ofte et bredere udvalg af afgrøder end de større aktører på markedet.

»Hvis man presser de små producenter ud af markedet på grund af nye administrative byrder, vil vi miste meget af den dyrkede biodiversitet, vi har i dag – til skade for os alle«, siger Ole Kjærulff Davidsen, der er formand i Frie Bønder-Levende Land.

Det drejer sig også om mindre forædlere, der udbyder frø af nicheafgrøder og udvikler sorter til innovative, miljøvenlige dyrkningssystemer som market-gardens. De risikerer at blive udelukket fra markedet. På den måde bliver både bønder og mindre grøntsagsudbydere fuldstændigt afhængige af frøindustrien – og dermed også af frø, der hverken er tilpasset vores breddegrader eller et skiftende klima.

»Og vi går glip af en masse spændende nye sorter med interessante smage og gode dyrkningsegenskaber,« tilføjer Lotte Børresen, der er forperson for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Begrænser bønders ret til at bytte frø
Derudover vil det ifølge Rådets nye forslag til forordning kun være muligt for bønder at udveksle frø med deres nærmeste naboer. Uden for det lokale område vil det ikke være tilladt, selv i mindre mængder, og udveksling af andre former for formeringsmateriale, såsom podekviste til æbletræer, vil blive fuldstændig forbudt.

Adgang til sorter fra andre områder af landet kan være afgørende, især set i lyset af en forestående klimakrise.

»At udveksle frø er ikke bare en menneskeret for bønder, der er indskrevet i international ret. Det gør det også muligt for dem at eksperimentere, innovere og støtte hinanden i svære tider,« siger Ole Kjærulff Davidsen. Og fortsætter: »Ved at begrænse dette så drastisk, udhuler EU landmændenes rettigheder, så de ikke er nogen støtte for deres arbejde. Det er altså op ad bakke!«

Et par forbedringer er opnået men der er stadig store problemer i loven
En række europæiske NGOer har prøvet at påvirke forhandlingerne igennem de seneste to år. Blandt dem er internationale organisationer som Biodynamic Federation Demeter International, European Coordination Via Campesina, IFOAM Organics Europe og Oxfam. Fra Danmark har Foreningen Frøsamlerne, Praktisk Økologi, Frie Bønder – Levende Land og Permakultur Danmark været en del af arbejdet.

Heldigvis er det lykkedes at sikre nogle vigtige forbedringer af forslaget forud for tirsdagens beslutning. For eksempel er der kommet tilpassede regler for produktion af formeringsmateriale fra gamle frugtsorter i stedet for at anvende de samme standarder, som bruges til storskala frugtplantageproduktion.

Det har også bidraget til at fjerne flere håbløse krav til »standardfrø« såsom adskillelse af frø til frøproduktion og fødevareproduktion på små gårde og krav om dyre spiretests på eksterne laboratorier.

Ser frem mod trilog-forhandlingerne i 2026
De danske og europæiske NGOer kræver, at udveksling af frø og planteformeringsmateriale som kartofler og podekviste skal undtages fra frølovgivningen, hvis det sker med henblik på bevaring af agrobiodiversitet. I øjeblikket er det gældende lov i flere europæiske lande, blandt andet i Danmark. Bønder skal frit kunne bytte frø indbyrdes, og den administrative byrde på meget små gårde skal forblive proportional. Alle disse punkter mangler i Rådets forslag.

Trilog-forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen om den endelige juridiske tekst begynder i det nye år. De europæiske NGOer vil fortsat arbejde sammen for at sikre, at den nye frølovgivning styrker agrobiodiversitet og bønders ret til frø – i stedet for at begrænse dem.

»Rådets holdning er uacceptabel. Vi håber, at landbrugsminister Jacob Jensen og hans kolleger kommer til at forstå det og i stedet tage skridt til at støtte bønders rettigheder og arbejdet med at bevare og udbrede mangfoldighed på marker og i haver – og ikke mindst på vores tallerkner. Det vil styrke Danmarks modstandsdygtighed i tider med klimakrise,« slutter Louise Windfeldt fra Foreningen Frøsamlerne.

En menu med høj biodiversitet er den sundeste – det er efterhånden almen viden. Men biodiversiteten i vores mad får svære vilkår, hvis nye EU-regler, der lige nu ligger på landbrugsministrenes bord, bliver vedtaget, som der er lagt op til.

Gamle danske sorter forsvinder
Ifølge det nye lovforslag vil det primært være frø af ganske få og helt ensartede sorter, som er registreret på EU’s sortsliste, der i fremtiden kan handles og dermed dyrkes og spises i Danmark.

Lokale ærtesorter og gamle danske sorter af tomater, kål og græskar, der er forædlet med metoder, så man stadig selv kan tage frø af dem, vil derimod blive sværere at få lov til at forhandle og dyrke, fordi frøene ikke sælges kommercielt.

»Vi risikerer, at mange af de specielle sorter, der er gode at dyrke i haver og på små jordbrug vil forsvinde«, siger Lotte Børresen, der er forperson for Landsforeningen Praktisk Økologi, som blandt andet arbejder med at øge biodiversitet i haver og små selvforsyningslandbrug.

Traditionelle frø kan ikke registreres
Foreningen er den ene af tre danske organisationer, der arbejder sammen for at råbe den danske befolkning og politikerne op. De andre to organisationer er Foreningen Frøsamlerne, der bevarer traditionelle plantesorter, og Frie Bønder – Levende Land, der taler de små og mellemstore jordbrugs sag.

Størstedelen af de traditionelle sorter er ikke på EU’s sortsliste, fordi de ikke er ensartede nok til at blive registreret.

»Det gælder for eksempel frø fra bønner og ærter, der er gået i arv i familier gennem mange generationer,« siger Louise Windfeldt fra Foreningen Frøsamlerne.

Frøene vil ikke kunne registreres på sortslisten i EU, selvom de er en del af vores kulturarv, og desuden værdifulde at dyrke og spise. For at kunne det, skal de SES-testes. Det vil sige, at man over en årrække skal kunne bevise, at sorten er Selvstændig, Ensartet og Stabil. Det er ensartetheden, det kniber med hos de gamle sorter – de er simpelthen for genetisk uensartede til at kunne registreres.

Uensartede sorter er mere robuste
Uensartetheden kan forresten vise sig at blive en fordel. En sort, der er forskelligartet, er bedre til at tilpasse sig for eksempel tørke eller kulde, fordi det er mere sandsynligt, at nogle af planterne vil overleve, end hvis de er helt ens.

Det giver større robusthed og dermed sikkerhed for at kunne høste, også hvis klimaet ændrer sig. De gamle sorter har dermed nogle egenskaber, der kan blive vigtige, hvis vi går imod mere usikre dyrkningsforhold. Men derfor kan de alligevel ikke komme på EU’s sortsliste.

Danmarks liberale frølovgivning
Disse regler har egentlig været gældende i EU i mange år.

I Danmark har vi bare haft en undtagelse fra dem, så almindelige borgere, netværk og foreninger siden 2015 frit har kunnet bytte og sælge uregistrerede frø, så længe det ikke var til kommercielt brug.

Det har resulteret i, at flere gamle sorter er kommet i dyrkning i haver og på mindre landbrug, i øvrigt uden at det har givet nogen form for problemer i form af fx plantesygdomme eller skadedyr. Blot større biodiversitet.

»Danskerne tager i dag for givet, at man kan bytte havefrø med sin nabo eller sælge frø til andre havedyrkere på markeder eller i sin webbutik. Men det er kun fordi, vi har en af Europas mest liberale frølovgivninger«, siger Louise Windfeldt fra Foreningen Frøsamlerne.

Genbanker og haveejere bliver undtaget loven
Desværre vil den nye lov om salg og bytte af frø, der er under forhandling, give hele EU ens regler i fremtiden, og ifølge lovforslaget kan man kun sælge og bytte frø, der er officielt registreret.

Alle, der dyrker frø, som ikke er på EU’s officielle frøliste, vil skulle registreres, og al bytte eller handel med frø skal dokumenteres.

»Vi forventer dog, at almindelige haveejere vil blive taget ud af den nye lovgivning, så de også fremover kan udveksle frø. Det samme vil nok ske for genbanker, så både forskning og privat frøbytte vil blive undtaget«, siger Louise Windfeldt fra Frøsamlerne.

Små jordbrug underlægges kontrol
»Men de små jordbrug, der producerer grøntsager til lokale markeder i hele Europa, dyrker i høj grad afgrøder, der ikke er registreret i dag,« siger Ole Kjærulff Davidsen fra Frie Bønder – Levende Land og fortsætter: »De vil fremover blive yderligere begrænset i, hvad og hvor meget, de må dyrke og sælge, og de vil få et stort arbejde med at administrere og melde ind til myndighederne, så snart de vil købe eller sælge frø.«

På den måde bliver havedyrkerne også ramt. Det kan nemlig blive meget svært at få fat i frø af de mere sjældne sorter, fordi man rammer det led, hvor frøene bliver opformeret.

Frygt for dårlige frø er ubegrundet
Reglerne, der rammer havedyrkere og mindre landbrug, er egentlig blot en uheldig følge af et større lovforslag om handel med frø. Det skyldes en frygt i EU’s større landbrug for, at mindre kontrol kan føre til dårligere frøkvalitet og flere plantesygdomme.

Men det er her, vi kan bruge erfaringerne fra Danmark: I de ti år, vi frit har kunnet bytte og sælge uregistrerede frø, har det hverken resulteret i flere plantesygdomme, frø af dårlig kvalitet eller andet, som kunne være en hindring for at fortsætte som hidtil.

En undersøgelse fra 2022 har derimod vist, at der er kommet større diversitet på frømarkedet, blandt andet af gamle – og i mange tilfælde sjældne – sorter.

»Derfor anbefaler vi i Frøsamlerne, Praktisk Økologi og Frie Bønder – Levende Land, at man undtager alt bevaringsarbejde fra den nye lovgivning,« siger Lotte Børresen.

»Samtidig kan man give bønder ret til at bytte frø med hinanden, som de har gjort i tusindvis af år. Det er nemlig heller ikke tilladt i EU i dag,« fortsætter Ole Kjærulff Davidsen.

200.000 underskrifter mod lovforslaget
De tre foreninger deler deres bekymring over EU’s lovforslag med 200.000 borgere i Europa, der har skrevet under på et opråb til politikerne: »Raise Our Forks for Diversity«.

Det skal få dem til at ændre i den frølovgivning, der er på vej, så den i stedet tilgodeser bønders, foreninger og netværks ret til fortsat at kunne dyrke og sælge frø af mange forskellige uregistrerede sorter.

Dermed vil man i EU også fremover sikre et varieret udvalg af korn, grøntsager og frugt, og borgerne vil selv have ret til at bestemme, hvilken mad, de vil spise.

Lovforslaget behandles i EU 6. og 7. november 20

FAKTA:
Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder for at øge viden om økologisk dyrkning og bæredygtig levevis ved at formidle viden om livet i jorden, diversitet og mangfoldighed i de grøntsager vi dyrker og spiser. https://www.oekologi.dk/

Frie Bønder – Levende Land har rod i husmandsbevægelsen og arbejder for liv på landet, et demokratisk madsystem og naturnært landbrug.

https://friebonderlevendeland.com/

Landsforeningen Frøsamlerne arbejder for at bevare kulturplanternes mangfoldighed ved at indsamle, dyrke og dele over 600 forskellige traditionelle – og i mange tilfælde sjældne – grøntsager, blomster og frugt i deres haver. Overskud sælges på markeder og i foreningens webshop, og der formidles om frøsamling og agrobiodiversitet.

www.froesamlerne.dk

»Raise Our Forks for Diversity«
Et europæisk netværk af 150 organisationer, der alle arbejder for at udbrede den dyrkede biodiversitet, har med underskriftindsamlingen »Raise Our Forks for Diversity« indsamlet 200.000 underskrifter imod den nye lovgivning.

Kontakt:
Louise Windfeldt
Hortonom, PhD, fagjournalist
Faglig sekretær
Foreningen Frøsamlerne
louisewindfeldtschmidt@gmail.com
Tlf: +45 23 44 84 21
www.froesamlerne.dk

Ole Kjærulff Davidsen
Forperson
Frie Bønder – Levende Land
fbll@outlook.dk
Tlf: +45 26 84 90 90
www.fbll.dk
Lotte Hovmark Børresen
Forperson
Landsforeningen Praktisk Økologi
forkvinde@praktiskoekologi.dk
Tlf: +45 51 94 71 09
https://www.oekologi.dk/

I årevis har de danske miljømyndigheder givet dansk landbrug tilladelse til at anvende sprøjtegifte, der aldrig har været godkendt i EU, men nu skal Retten i Roskilde afgøre, om Miljøstyrelsen bryder lovgivningen. Miljøministeren kræver stop for eksport af forbudte sprøjtegifte, men er tavs om sine egne dispensationer til dansk landbrugs anvendelse.

Fire miljø- og naturforeninger har bedt KontraAdvokaterne om at indstævne Miljøstyrelsen for Retten i Roskilde for overtrædelse af EU-plantebeskyttelsesforordningens [pesticidforordningen] artikel 53, stk. 1. Sagsøgerne er Landsforeningen Praktisk Økologi, foreningen Frie Bønder-Levende land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk.

Stævningen er afsendt den 1. oktober 2024.

Påstanden er, at Miljøstyrelsen skal anerkende, at styrelsens afgørelser vedrørende dispensation til markedsføring, besiddelse og anvendelse af sprøjtegiften Asulox (asulam) er i strid med EU-lovgivningen og dermed ugyldige.

Stævningen er rettet specifikt mod produktet Asulox, der indeholder det hormonforstyrrende og giftige aktivstof asulam. Det har aldrig opnået godkendelse i EU. Alligevel har Miljøstyrelsen årligt siden 1993 givet danske landmænd lov til at sprøjte deres spinatmarker med dette pesticid. Siden 2006 er dispensationerne opnået efter ansøgning fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Nej, nej og atter nej – men Miljøstyrelsen siger ja
Senest har producenten af Asulox fået nej fra EU til godkendelse i februar i år, et nej som den danske miljøminister bakkede op, men alligevel har Miljøstyrelsen to måneder senere (3. april) udstedt endnu en dispensation til at bruge sprøjtegiften.

Sidste år anvendtes Asulox i knap halvdelen (47) af landets kommuner, hvor der dyrkes spinatfrø.

Stævningen handler om spørgsmålet, hvorvidt Miljøstyrelsens praksis vedrørende dispensation til markedsføring, besiddelse og anvendelse af pesticider, der indeholder ikke godkendte aktivstoffer og/eller indeholder forbudte aktivstoffer, er i overensstemmelse med EU-retten, særligt de krav som følger af pesticidforordningen.

Sagen vedrører en prøvelse af en konkret dispensation, som blev givet ved Miljøstyrelsens afgørelser af 3. april 2024. Dispensationen er den seneste i en række af dispensationer, der er givet til anvendelse af pesticidet Asulox gennem de seneste årtier. Styrelsen har imidlertid også givet dispensationer til en række andre pesticider, hvor der ligeledes gives dispensation år efter år til markedsføring, brug og anvendelse, uden at de aktive stoffer i de pågældende pesticider søges godkendt og/eller hvor godkendelse af aktivstofferne allerede er afslået af kommissionen.

På den baggrund drejer stævningen sig om en principiel prøvelse af Miljøstyrelses praksis for dispensation til anvendelse og besiddelse af pesticider med ikke godkendte/forbudte aktivstoffer. Imidlertid vil den involverede EU-domstolen, og sagsøgerne forventer, at en afgørelse vil få virkning i alle medlemsstaterne.

Miljøministeren kræver stop for gifteksport, men det skal komme fra EU
»Uforsvarligt og uetisk« kalder miljøminister Magnus Heunicke produktionen af forbudte sprøjtegifte til eksport til lande udenfor EU. Den skrappe kritik fremgår af en pressemeddelelse fra ministeren, hvor han personligt slår til lyd for et EU-forbud mod eksporten af forbudte sprøjtemidler

Trods forbud kan en række sprøjtemidler, det er forbudt at anvende i EU, fortsat produceres i og eksporteres fra Danmark, når bare det sker til lande uden for EU. Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil nu arbejde for at stoppe eksporten, selvom det vil ramme danske virksomheder. Blandt dem er Dansk Landbrugs Frøselskab (DLF) i Holeby på Lolland.

Ministeren begrunder sit initiativ med en usædvanlig skrap erklæring den 23. september 2024:

»Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt. Det er paradoksalt, at vi har et EU-forbud mod en række farlige sprøjtemidler, men vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU. Det kan ikke udelukkes at produktionen af de farlige sprøjtemidler også kan have konsekvenser for europæisk natur og vandmiljø, men først og fremmest skal vi ikke bidrage til, at mennesker og miljøet i lande uden for EU udsættes for farlige stoffer, som vi ikke vil tillade her. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor mener jeg, at vi skal have en sat en stopper for eksporten.«

Miljøminister Magnus Heunicke vil derfor rejse spørgsmålet om eksporten af forbudte sprøjtemidler på næste miljørådsmøde i EU den 14. oktober 2024. Her vil han understrege behovet for, at Kommissionen kommer med et forslag til et fælles EU-forbud. Mere konkret hvad der skal gøres, oplyser ministeren ikke noget om, og han kommer ikke ind på de mange dispenasationer, som Miljøstyrelsen udsteder.

Ifølge DR P1 Morgen rejste daværende miljøminister Lea Wermelin (S) samme spørgsmål i EU i 2020, men uden resultater. Dog har både Belgien og Frankrig siden da indført nationale forbud mod denne eksport, men så langt er Magnus Heunicke ikke parat til at gå.

Vi har d. 27. juni 2024 modtaget svar fra Miljøstyrelsen ang. stævning for dispensation af midlet Asulox, som er forbudt i EU.

De skriver bl.a.: Miljøstyrelsen har gennemgået jeres brev
og stævningsudkast og finder ikke grundlag for at ændre styrelsens praksis
angående dispensation efter plantebeskyttelsesmiddel-forordningens artikel 53…idet der ikke findes rimelige alternativer til Asulox til bekæmpelse af besværlige ukrudtsarter som f.eks. spildraps i frøkulturer af spinat, skorzoner i etableringsåret og morgenfruer avlet på kontrakt, og at de skærpede krav til dispensation til midler med ikke-godkendte aktivstoffer er opfyldt…

Hent Svar fra Miljøstyrelsen om stævning af dem for dispensation af Asulox

Læs artikel 53 fra Miljøstyrelsen her: Artikel 53

Miljøstyrelsen indstævnes nu for retten i Roskilde, hvis styrelsen fastholder sin dispensation til at sprøjte med det stærkt giftige Asulox-produkt. Miljøstyrelsen har modtaget udkast til stævning i fredags (14.6) og har nu 14 dage til at ændre praksis. Ønsker styrelsen at undgå retslige skridt, bør Asulox-dispensationen annulleres, og den generelle praksis med dispensationer til EU-forbudte sprøjtegifte bringes til ophør.

Det er de fire foreninger Landsforeningen Praktisk Økologi, Frie Bønder – Levende Land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk, der er gået sammen om at foretage retslige skridt mod Miljøstyrelsen, som anklages for at udstede dispensationer år efter år til brug af sundhedsskadelige sprøjtegifte i strid med EU-lovgivningen.

Styrelsens praksis er direkte ulovlig

Stævningen er rettet specifikt mod produktet Asulox, der indeholder det hormonforstyrrende og giftige aktivstof asulam. Det har aldrig opnået godkendelse i EU. Alligevel har Miljøstyrelsen årligt siden 1993 givet danske landmænd lov til at sprøjte deres spinatmarker med dette pesticid. Siden 2006 er dispensationerne opnået efter ansøgning fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Senest har producenten af Asulox fået nej fra EU til godkendelse i februar i år, men Miljøstyrelsen har alligevel to måneder senere (3. april) udstedt dispensation til at bruge sprøjtegiften. Sidste år anvendtes Asulox i knap halvdelen (47) af landets kommuner, hvor der dyrkes spinatfrø.

Selvom stævningen konkret er rettet mod Asulox, omfatter den generelt Miljøstyrelsens liberale praksis med dispensationer til EU-forbudte sprøjtegifte. Udover forgiftningstruslen mod mennesker og miljø betragter de fire foreninger styrelsens dispensationer som direkte ulovlige og stridende mod EU-forordningen, hvis artikel 53 forbyder medlemslandene at udstede dispensationer år efter år til forbudte sprøjtemidler.

Desuden kan Miljøstyrelsens ulovlige fremgangsmåde kun opfattes som undergravende for tilliden til Danmarks indsats i forhold til EU-samarbejdet om et renere miljø og udfasning af hormonforstyrrende kemikalier.

Giftigt for mennesker og miljø

Asulox indeholder sprøjtegiften asulam, der udgør en ganske alvorlig sundhedsrisiko for både mennesker og miljø.

Asulam er kategoriseret som et hormonforstyrrende kemikalie, der efterligner eller blokerer naturlige hormoner. Kemikaliet kan have ødelæggende virkninger på den humane udvikling selv i ekstremt lave doser, bl.a. ved at påvirke skjoldbruskkirtlen hos mennesker, hvilket er den vægtigste begrundelse for EU-forbuddet. Stoffet kan også forårsage kræft eller hjerneskade på alle alderstrin.

Miljøpåvirkningerne omfatter meget giftige og langvarige bivirkninger for vandlevende organismer. Det fremgår af godkendelsen, at sprøjtegiften ikke må anvendes nærmere end fem meter fra §3-naturområder for at beskytte vilde planter, og det må heller ikke anvendes nærmere end fem meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand.

Pattedyr og fugle påvirkes formentlig også, men effekten er ikke undersøgt.

Dispensation er kun lovlig i nødsituationer

Ifølge EU-forordningen kan de nationale miljømyndigheder give dispensation til et ikke godkendt pesticidmiddel i indtil 120 dage, men kun hvis der foreligger alvorlig fare, der truer en afgrøde, og som ikke kan bekæmpes på anden rimelig måde. Det understreges i EU-forordningen, at dispensationer er en klar undtagelse fra reglerne, og at de kun kan gives til en begrænset og kontrolleret anvendelse i nødsituationer.

I alt har Miljøstyrelsen modtaget otte ansøgninger i 2024 om dispensation til forbudte sprøjtegifte. Der er givet dispensation til de syv, og kun en er blevet afvist. Alle har modtaget dispensation i mindst syv år eller længere.

Landsforeningen Praktisk Økologi er med i en juridisk stævning af Miljøstyrelsen sammen med foreningerne Gylle.dk, Frie Bønder og Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis.

Stævningen går mod Miljøstyrelsens dispensationer for brugen af sprøjtemidlet Asulox, som de har givet til landmænd hvert år siden 2008, selvom midlet aldrig er blevet godkendt i EU.

Læs mere her: Pressemeddelelse

Blot fem måneder efter stævningen ved Retten i Roskilde for overtrædelser af EU-retten erkender Miljøstyrelsen sin ulovlige praksis og afviser den årlige ansøgning fra Landbrug & Fødevarer, som har fået nej til at kunne sprøjte på dispensation med den ikke-godkendte Asulox-sprøjtegift mod uønskede planter. Det er første gang i 31 år, at styrelsen afviser at udstede den årlige dispensation til dette giftmiddel. Stævningen, som Miljøstyrelsen nu bøjer sig for, er udtaget af de fire foreninger Landsforeningen Praktisk Økologi, Frie Bønder – Levende Land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk. Med økonomisk opbakning fra deres medlemmer er de fire organisationer gået sammen om at foretage retslige skridt mod Miljøstyrelsen, som anklages for at udstede dispensationer år efter år til brug af sundhedsskadelige sprøjtegifte i strid med EU-lovgivningen.